Ditte Mundbjerg Jørgensen

Byrådskandidat

Bæredygtig trivsel for alle

Nøgleord: Bæredygtighed, Innovation og Trivsel.

PRÆSENTATION – Jeg hedder Ditte Mundbjerg Jørgensen, er 33 år – i min bedste alder. Energisk, målrettet, og mine vigtigste værdier er kærlighed, ærlighed, åbenhed, ordenlighed og engagement. Er født og opvokset i Bording, været ude at få en universitetsuddannelse som psykolog, og er nu vendt hjem til min familie. Er endvidere projektleder og har økonomistyringsværktøjer. I 2020 startede jeg ”Trivselscentret” i Bording og arbejder sideløbende som konsulent i en bæredygtig virksomhed. Samtidig er jeg formand for JCI i Herning, som er en international organisation med rødder i langt de fleste lande.
De seneste par år har jeg – blandt andet fordi jeg ikke kunne få job i Ikast-Brande kommune som akademiker – bevæget mig mest på den internationale scene, hvor jeg blandt andet fik tilbudt stillingen som direktør for en global organisation for kvinder, som skulle have en afdeling i Danmark. Jeg takkede nej, fordi jeg ikke mente, de endnu forstod de danske processer, som kan tage lidt længere tid, hvilket sikrer vores land en stor tillid til hinanden imellem. Ordentligheden skal fastholdes i virksomhederne og forretningsgangene – også selvom det betyder, at ting nogle gange tager længere tid. Vi må ikke løbe os selv over ende i stress og uordentlighed.
Har et stort beskyttergen i mig, et stærkt hjerte, som ikke er bange for at mærke andre menneskers lidelser og agere på dem. Går meget op i ordentlig moral og etik.
Har valgt at stille op i politik, fordi jeg ved, jeg er en skæv profil, som med min livsglæde vil kunne løfte Ikast-Brande kommune til nye højder inden for trivsel, bæredygtig, innovation og sundhed – samt fastholde den fine linje omkring, at vi fortsat er attraktive for erhvervslivet i området. I min fritid danser og synger jeg.

Vi skal vækste os ud af krisen igennem frihed til at tænke og drømme om en bedre fremtid..
Innovation og udvikling skal fortsat være på dagsordenen i Ikast-Brande kommune.
En alt for stor del af ungdommen har ikke fået en uddannelse, og det kan vi kun imødekomme ved at ramme deres zone for nærmeste udvikling, så vi giver dem en naturlig og indre motiveret lyst til at bidrage og ikke mindst udvikle virksomhederne til fremtidens aftagere. Indre motivation skabes ved at få dem til at føle sig kompetente, som en del af samfundet og give dem tilpas selvstyre til selv at definere, hvad de har lyst til. Dog inden for den ramme, at det er vigtigt, at vi forventer noget af hinanden i vores samfund så vi ikke risikerer, at der er nogen der tænker, at de slet ikke har noget at bidrage med. De psykiske lidelser, så som håbløshed, depression og stress, er ekspanderet alt for voldsomt de sidste 2 år, så mange har mistet energien og gejstren og drømmen om en bedre fremtid.
Virksomheder skal have et ekstra fokus i den kommende periode, så vi sikrer os, at de alle kommer igennem krisen med skindet på næsen og gerne ligefrem vækster sig ud af krisen. Ungdommens visioner og missioner for vores land skal inkluderes i vores arbejde – det er trods alt de unge, der skal leve med konsekvenserne af de beslutninger, der træffes hver eneste dag i byrådet. Det er ikke nok blot at fokusere på de sociale behov og håbe, at fællesskabets altruisme tager hånd om dem. I hverdagens travlhed risikerer vi, at nogen overses. Vi må forsøge at undgå systemiske omsorgsvigt, hvor nogen føler sig tabt af dansen. Kvindernes rettigheder skal stadig fremmes. Det er kun knap 100 år siden, de fik stemmeret. Set i et historisk perspektiv er det alt for kort tid til at nå at få en reel og betydende indflydelse i politik og på arbejdspladser – særligt i den måde, vi driver systemerne på. Som jeg plejer at sige, så skal vi drive et samfund på en hel hjerne – hvor både de maskuline og feminine evner, styrker og kvaliteter er repræsenteret.

Demokrati og Grundloven
Med det rette fundament kan alting vokse. Grundloven skal bevares og tilbage til sit oprindelige udgangspunkt. I et demokrati er det vigtigt, at alle føler sig set, hørt og forstået, og jeg mener, det er nødvendigt for, at vi overhovedet kan påstå at have et demokrati. Det kræver dog også, at alle oplever at have frihed til at udtale sig, nyder godt af ytringsfriheden, og at vi baserer beslutninger på videnskabeligt og statistisk materiale, så vi sikrer os, at alle vinkler og synspunkter er repræsenteret. Endvidere er det virkelig vigtigt, at vi ikke – for nemhedens skyld og i farten – går på kompromis med menneskers behov for at have et frit valg og bestemme over egen krop.
Overvågning kan for nogen løse mange ting, på den korte bane, men vi må huske, at der er noget, der hedder etik og moral og menneskerettigheder. Jeg går ind for langsigtede beslutninger, der kan bevare menneskers grundlæggende trivsel mange år fremover og ikke kortsigtede beslutninger truffet af en stresset hjerne. Her vil jeg kunne byde ind med det kølige overblik og min viden fra mit speciale om beslutningsprocesser. Med målet om at skabe tryghed og indre fred for alle. Alle skal høres ses og forstås, og derfor vil jeg gøre meget ud af at høre så mange som muligt i min valgkamp. Jeg ser mig som repræsentant for dig som borger i Ikast-Brande kommune og dine ønsker og behov. Repræsentativt demokrati, som det oprindeligt blev skabt, skal genetableres i fuldt flor.

Bæredygtighed skal helt frem på lystavlen
”Vagabonden på Bakkegården” er optaget i vores skønne område, og hvis ikke vi er opmærksom på at reducere CO2 og generelt behandle naturen og dyrene omkring os med respekt og nænsomhed, er det ikke sikkert, vi fortsat er ”dus med himlens fugle” i fremtiden. Derfor er det ikke længere NICE at have fokus på, men noget, der er en NØDVENDIGHED at have fokus på. I Ikast-Brande kommune er vi så heldige, at vi har mange virksomheder, der lever godt af også at passe på vores natur og vores eksistens, og vi skal blot have skabt endnu mere rum for, at det kan udfolde sig. Det vil skabe arbejdspladser og positiv vækst på alle fronter. Kun den seneste nye innovation kan tiltrække de talenter, der skal til, for vækst. Man er i andre kommuner lykkedes med at lave talentprogrammer, hvor både akademikeren og virksomheden får et stort WIN ud af det, og det burde vi også kunne etablere i Ikast-Brande kommune med gevinst for alle -særligt de unge. Offentlig transport skal optimeres med målet om at få skabt en væredygtig kultur, med caféliv, som kan tiltrække de unge fra universitetsbyerne, eller give bedre mulighed for at rejse til og fra uddannelsesstedet, men stadig være bosat i fredelige og rolige omgivelser. Så kan vi få skabt en mere balanceret demografi. Der skal være nogen til at betale de ældres velfortjente alderdom.

Sundhed og trivsel skal alvorligt på dagsordenen..
Det er ikke nogen hemmelighed, at coronakrisen har været hård ved mange – ikke blot på pengepungen, men også ved det fysiske og psykiske helbred. Derfor er vi nødt til at have det særligt på dagsordenen i de kommende 4 år.
Endvidere har lærere, sygeplejersker og sosu-assistenter de seneste år været særligt udfordret grundet New Public Management og reformer, som glemmer at indtænke det hele menneske og fagpersonalets trivsel. Det er basal systemledelse at vide, at hvis en passioneret værdidrevet person bliver bedt om at parere ordre, så bliver vedkommende til en lønmodtager, og passionen forsvinder. Det gavner INGEN, så det skal vi have rettet op på. Det er en OMMER som vi siger.
VI kan ikke levere et velfærds- og sundhedssystem i verdensklasse, hvis ikke det personale, der skal levere den service, behandles med respekt, og at vi sørger for at få dem til at føle, at deres kompetencer bliver set, hørt og forstået. Mennesket er ikke et tal, men en sjæl i en krop, som skal behandles med nænsomhed og omsorg, og den omsorg starter ved, at personalet, og borgerne oplever det fra kommunens side.
Der skal være tid til nærvær og omsorg og plads til kultur, som er den nødvendige lim, der får et samfund til at hænge sammen.
I kommunalt regi plejer disse elementer at springe ud fra en HR-afdeling, hvor der er ansat psykologer og jurister til at forebygge sygefravær. Andre kommuner henter millioner hjem ved at nedbringe sygefraværet. Vi burde kunne gøre det samme. Ikast-Brande kommune skal derfor have et organisatorisk brush, så vi er up to date med styreformen, som i alle andre kommuner.
I Danmark halter vi desværre bagefter i sundhedsløsninger, fordi der har været en forringet konkurrence – hvilket ikke fremmer nysgerrigheden for en konstant forbedring af sundhedsløsninger, og ikke alt kan løses med en stabiliserende lykkepille.
Et samfund skal først og fremmest sørge for at opfylde basale behov, som at give mulighed for trygt at kunne falde i søvn om aftenen og vågne op om morgenen med tillid til, at det er trygt, at samfundet passer på en. Lokale indsatser for at forøge denne tryghed skal optimeres. (se evt. overskriften ”Kærshovedgård”).
At andre oprigtigt interesserer sig for vedkommendes trivsel skaber en uvurderlig følelse af at høre til, og vi må ikke overse, at mange lige nu har behov for støtte – også til den psykiske trivsel. At have fokus på arbejdsmiljø og trivsel, som kan nedbringe sygefraværet, er i sidste ende en rigtig god gevinst – ikke kun på det menneskelige, men også på det økonomiske plan. Lykkes det en kommune at nedbringe sygefraværet, vil der være mulighed for at øge kvaliteten af ældreplejen, forbedre arbejdsmiljøet og anvende de sparede penge på andre vigtige området i kommunen.
Vi må forebygge alt det, der kan betegnes som systemisk omsorgsvigt. Systemer og procedurer skal være en hjælp, støtte og vejledning, men det skal og må være mennesket og dets behov, der er fokus for den støtte, der tildeles.
Unges trivsel skal vægtes højere. Da jeg var helt ung, var der fritidsklubber, hvor de unge blev stimuleret helt frem til de var 18 år. De unge ender imellem 2 stole, imens de venter på at Ikast-Brande kommune bliver noget for dem. Der skal være et meget bredere udvalg af fritidsaktiviteter, hvor den enkelte unge får mulighed for at udvikle sit talent inden for en bred vifte af passioner i alt lige fra golf, tennis, skak og ballet. Disse tilbud kunne passende også rumme integrationen af borgere med anden etnisk baggrund, så vi fortsat forebygger en ghettodannelse i og omkring Stadion Allé.
Hvis du flyttede til et nyt land – ville du så føle dig velkommen, hvis ikke du fik støtte til at lære landets sprog – nej vel? Vi har alt for mange i Ikast-Brande kommune, som ikke er passende integreret grundet sprogbarrierer. At få lov at lære et lands sprog burde være en gave, der tildeles til dem, som har behov – til fordel for hele kommunens vækst.

Kærshovedgård og rammerne herfor skal bringes op til overvejelse endnu engang…
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg – som lokal psykolog – har skænket situationen på Kærshovedgård en del tanker. Når der fortælles om piger, der bliver antastet, en købmand, som skal være rustet mod tyveri og vold, så er Bording ikke længere det uberørte og trygge sted, jeg voksede op i for godt 30 år siden. Indbyggerne i Bording kæmper en brav kamp og vender pænt den anden kind til, men når man for 3. gang får stjålet sin cykel eller føler sig utryg og må installere alarm, opstår et savn til fordoms tid, hvor freden lå over byen.
Det tog mig en rejse til London for at finde ud af, at nogle af dem, som sidder derude, har begået meget værre ting end småtyveri. Så bliver man utryg, når man møder dem på gaden, og det har INTET med deres hudfarve at gøre. Der er et naturligt behov for, at vi som borgere får mulighed for at opfylde vores basale behov for at opleve tillid og tryghed i vores hverdag. Der har været alt for meget fokus på, at det er ”synd for dem”, der sidder i en kattepine. Jeg går stærkt ind for, at de behandles med næstekærlighed og efter menneskerettighederne. Hele byen har fået et utrygt islæt, og det er faktisk synd for en by som Bording og dens borgere, fordi de har fortjent at have en stille og rolig og fredelig tilværelse.
Et så alvorligt systemisk omsorgsvigt burde ikke være Bording-borgernes opgave at rumme i så mange år. Det slider og tærer på kræfterne, og man frygter, at det i sidste ende kan føre til selvtægt fra indbyggerne, når tålmodigheden er brugt op. Der skal kigges på problemet så hurtigt, som det er muligt. Ligesom beboerne på Langeland – så burde det også være tilladt for Bording-borgerne at kunne få et ord indført hos myndighederne.