Morten Østergaard

Byrådskandidat

Jeg hedder Morten Munk Østergaard, er 38 år gammel og bosat i Brande med min hustru, Jeanette og vores søn Patrick.
Jeg er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i miljø og natur.
Til dagligt er jeg ansat i forvaltningen ved Vejle Kommune, hvor jeg arbejder med jordforurening, industrimiljø og klagesager, der er baseret på henvendelser, som primært omhandler støj og røg.
Som byrådskandidat vil jeg arbejde for et øget fokus på den grønne omstilling, og i særdeleshed hvordan Ikast-Brande Kommune kan bidrage til at efterleve de aftalte reduktioner af CO2 udledningen.
Derudover vil jeg arbejde for, at Ikast-Brande Kommune fortsat vil kunne udbyde en stor vifte af aktiviteter, hvor der er mulighed for at udfolde sine interesser i hele kommunen – uanset den geografiske fordeling.
Slutteligt ønsker jeg at holde et fokus på, at alle skolens børn kommer gennem grunduddannelsen med mod på og kompetencer til at kunne gennemføre en videregående uddannelse – uanset om interessen ligger inden for den gymnasiale eller den erhvervsmæssige retning.