DR dokumentar “Grønlands hvide guld”

Læserbrev af Ove Nørholm, medlem af Regionsudvalget for Midtjylland, og bragt i Herning Folkeblad 25.02.25

DR’s fejlslagne dokumentar: Grønlands Hvide Guld

Dagsorden Efter ti dages intens kritik erkendte DR endelig 19. februar 2025, at det var en fejl at udsende dokumentaren »Grønlands Hvide Guld«. Den indrømmelse kommer dog alt for sent, da DR allerede inden premieren 9. februar 2025 var bekendt med de alvorlige problemer, dokumentaren ville skabe.

Det står nu klart, at produktionen havde en politisk dagsorden. Formålet var at fremstille Danmark som en magtfuld kolonimagt og samtidig styrke grønlandske partier, der kæmper for selvstændighed. Timingen var heller ikke tilfældig dokumentaren blev sendt kort før det grønlandske valg, hvilket har bevirket at DR bevidst blandede sig i den demokratiske proces i Grønland.

Da DR ikke kunne få opbakning fra danske eksperter, valgte de at inddrage den indiske professor Arindam Banerjee som den primære »ekspertkilde«. Banerjee, der er dekan på BML Munjal University i Indien, har en baggrund i marxistiske økonomiske teorier og sagde god for DR’s tvivlsomme økonomiske beregninger. Men ifølge professor emeritus Kjeld Møller Pedersen er Banerjees teorier uholdbare: »Det er så elementært, at det gør ondt,« udtalte han.

Flere eksperter, der havde bidraget med grundmateriale til dokumentaren, advarede kraftigt mod DR’s vinkel. Blandt de mest fremtrædende kritikere er Morten M. Andersen og Lise Lyck, som begge har givet udtryk for, at deres forskning blev misbrugt. Deres advarsler blev ignoreret, fordi det passede ikke ind i drejebogen. Dokumentaren har siden skabt en unødig splittelse i befolkningerne mellem Grønland og Danmark.

Dokumentaren præsenterede et økonomisk estimat, der hævder, at Danmark havde en gevinst på 400 milliarder kroner på kryolitbrydningen i Ivittuut. Dette tal er stærkt misvisende og manipulerende, idet det er baseret på salgspriser og at hele værdivæksten er sket udenfor Grønland, samt at råprisen for kryolit var meget lille. Siden starten af Anden verdenskrig, hvor den grønlandske kryolit for alvor blev værdifuld, har den danske stat kun ét enkelt år haft »overskud« i regnestykket, hvor indtægter fra kryolitten har været større end udgifter til ydelser til Grønland. Det viser en betænkning fra Folketingets Finansudvalg, afgivet 10. oktober 1985 i forbindelse med statens aktiesalg af sin ejerandel i Kryolitselskabet Øresund. I det sidste år, 1984, med statsligt medejerskab af kryolitselskabet var regnestykket, at staten havde indtægter på 39 millioner kroner fra aktieudbytte og selskabsskat fra Kryolitselskabet. Men statens bidrag til Grønland var samme år på 2563 millioner. Altså mere end 60 gange mere.

Historien om kryolitbrydningen er kompleks. Under Anden Verdenskrig hvor danske embedsmænd, ambassadør Henrik Kauffmann i USA og landsfogederne Axel Svane og Eske Bruun i Grønland, sørgede for at Grønland ikke blev ladt i stikken. Overskud fra kryolitproduktionen finansierede vigtige forsyninger til Grønland under krigen, hvilket faktisk forbedrede levestandarden i perioden. Senere kom Kryolitselskabet med 50 procent af aktiekapitalen i Grønlandsfly A/S, hvilket bidrog til Grønlands udvikling og forbedret infrastruktur.

DR modtager næsten fire milliarder kroner i licensmidler årligt og har en forpligtelse til at levere objektiv og oplysende journalistik. »Grønlands Hvide Guld« levede ikke op til denne standard.

Derfor stor kritik af DR’s manglende objektivitet, brud på public service-forpligtelsen og med mulige politiske motiver, har skabt en alvorlig krise for mediet. Nu må kulturministeren og folketinget revurdere om DR er egnet til public-service funktionen fremover.

Dokumentaren har ikke blot forvrænget historiske fakta, men også påvirket den politiske situation i Grønland op til valget.

Spørgsmålet er nu, hvordan DR vil genopbygge sin troværdighed – både over for seerne og de eksperter, de har svigtet.

Ove Nørholm

Tidligere konservativ regionsrådspolitiker og el-installatør har gennem seks årtier rejst i store dele af Grønland. Har besøgt kryolitminen i Ivittuut nogle gange i 1961-62, mens den stadig var drift – blandt andet i forbindelse med et længere togt i sydgrønland i 1962 sammen med departementschef Eske Bruun i Grønlandsministeriet, der var en af arkitekterne i kryolitaftalen under anden verdenskrig, og den engelske ambassadør