Hvornår skal det handle om børnene?

Af Dina Raabjerg, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

Den 17. december bragte brandebladet.dk (Focus 23/12) et indlæg fra Anne Paulin og Kasper Pauli, hvor de 2 politikere siger ”nej til profit på velfærd”. Indlægget forklarer, hvorfor regeringen vil forbyde nye private børnehaver og begrænse de eksisterende.

Samtidig med forbuddet har RUC offentliggjort resultatet af en undersøgelse af private, selvejende og kommunale dagtilbud. Undersøgelsen viser bl.a., at normeringen og tilfredsheden er højere i de private dagtilbud, og at personalet fx lederen bruger mere tid sammen med børnene sammenlignet med både selvejende og kommunale tilbud.

Det har undret mig, at S pludselig går mere op i at kæmpe mod profit end at kæmpe for vores børn. For det vigtigste må for pokker da være, hvad det er for tilbud, vores børn får. Hvordan vi kan skabe trygge rammer, der udvikler børnene og sikrer, at børnene er glade og at forældrene er tilfredse.

I både Silkeborg, Herning og Ikast-Brande vil forældre, børn og institutioner blive ramt af regeringens korstog mod profit.

I København er der lige nu ballade over 3 kommunale dagtilbud, hvor forældre er bekymrede over mistrivsel og personaleflugt. Men alligevel fokuserer man centralt mere på, hvad man ikke vil have, end de rammer og den værdi vi vil give vores børn og deres forældre. Så hvor er børnene i det her?

Undersøgelsen fra RUC viser, at private tilbud efteruddanner mere, har færre børn pr. voksen, har flere fællesrum, er bedre til at inddrage forældre og har flere skovbørnehaver. Foruden at personalet bruger mere tid sammen med børnene. Alligevel ønsker man ikke den slags tilbud.

Hele sagen kommer af det forståelsespapir, som S lavede med sine støttepartier, da man dannede regering. Her fremgår det, at den nye regering skal undersøge, hvordan det kan sikres, at der ikke udtages profit på private dagtilbud og sociale opholdssteder. Der står intet om de børn, der er i institutionerne. Intet.

Så med en forskers rapport, der viser højere tilfredshed, mere tid med børnene og større engagement i private tilbud, så bliver 0-profit-korstoget et rent ideologisk korstog; et der ikke har noget med vores børn og deres forældre at gøre. Og det er bekymrende.

Mine egne børn har været i kommunale dagtilbud. Tilbud som både de og jeg var meget glade for. Og for os som forældre er det da ligegyldigt, om det er ansatte pædagoger eller selvstændige pædagoger, der tjener til dagen og vejen på at tage sig af vores børn. Bare vores børn har det godt og trives.

Så derfor spørger jeg, ”hvornår skal det handle om børnene?”