Grønlandske Politikere på Farlig Kurs

Læserbrev af Ove Nørholm, medlem af Regionsudvalget for Midtjylland, og bragt i Herning Folkeblad 03.03.25

Hasardspil med Landets Fremtid
Den politiske debat bærer ikke præg af en nødvendig realitetsfornemmelse eller
viden om konsekvenserne ved selvstændighed udenfor rigsfællesskabet. Retorikken
fra grønlandske politikere har ikke blot skabt splittelse i den offentlige
opinion, men også forringet Grønlands muligheder for at opnå fordelagtige
aftaler med den danske regering i fremtiden. For mange danskere har den seneste
tids udvikling ført til en holdningsændring: Hvis Grønland vælger fuld
selvstændighed uden for rigsfællesskabet, vil det blive uden økonomisk støtte
fra Danmark. Der skabes nu en risiko for, at Grønland vil stå alene med de
økonomiske og politiske konsekvenser i ukendt størrelse ved en eventuel
løsrivelse.

Selvstændighed og med en manglende økonomisk realitet
Spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed er mere aktuelt end nogensinde. Men
debatten er præget af misinformation, og de økonomiske konsekvenser er hverken
fremlagt eller belyst. Danmarks bloktilskud til Grønland beløber sig til cirka
4,3 milliarder kroner årligt og er en væsentlig del af Grønlands samlede budget.
Derudover bruger den danske stat ca. 1,5 milliarder kroner på forsvarsudgifter i
Grønland samt yderligere 1,5 milliarder på retssystemet og andre offentlige
funktioner. Ved en eventuel selvstændighed vil Grønland skulle dække disse
udgifter alene – en udfordring der kræver en stabil og stærk økonomi, som landet
på nuværende tidspunkt ikke har.

DR’s rolle ved det Grønlandske valg
En central katalysator i denne konflikt har været DR’s dokumentar Grønlands
Hvide Guld. Udsendelsen blev produceret med en klar politisk dagsorden og blev
sendt kort før det vigtigste valg i Grønland i nyere tid. Dokumentaren opfatter
jeg som politisk propaganda, til gavn for selvstændighedspartierne og som
fremstiller Danmark som en magtfuld kolonimagt, udsendelsen har dermed givet
stor næring til den grønlandske selvstændighedsbevægelse. Kritikken af DR har
været massiv, og efter ti dages pres erkendte DR den 19. februar 2025, at det
var en fejl at udsende dokumentaren og endelig den 26. februar reagerer DRs
generaldirektør Maria Rørbye Rønn på sagen og siger at det er ”alvorligt og
kritisk”.

Stormagternes rolle i en selvstændig grønlandsk fremtid
En væsentlig bekymring er, hvilke stormagter der vil få den endelige
indflydelse og magt i Grønland, hvis landet løsriver sig fra Danmark. USA
har længe vist interesse for Grønland, især på grund af den vigtige
beliggenhed i Arktis. Denne interesse er ikke ny, men stammer fra Trumps
første præsidentperiode, hvor der blev fremsat forslag om, at USA skulle
købe Grønland. Endnu mere bekymrende er muligheden for kinesisk eller
russisk indflydelse. Kina har i de seneste år investeret massivt i blandt
andet infrastrukturprojekter i mange lande verden rundt og hvis Grønland
bliver økonomisk presset efter en selvstændighed, kan kinesiske
investeringer blive en realitet – men det vil altid være med politiske
betingelser. Den danske regering fik heldigvis stoppet forslaget fra
hjemmestyrets ide om kinesisk investering i de nye Grønlandske lufthavne.

Ny virkelighed
For Grønland og Danmark har DR dokumentaren fået vidtrækkende konsekvenser.
Den har forringet forholdet mellem de to nationer og skabt unødig splittelse
i befolkningen både i Grønland og i Danmark. De grønlandske politikere står
nu over for en skæbnesvanger beslutning, hvor Grønlands fremtid afhænger af
de økonomiske og de politiske konsekvenser ved selvstændighed.