Kønsskiftelovgivning skaber splid

Læserbrev af Dina Raabjerg (MF) og bragt i Jyllands-Posten 25.02.25

Kønsskifte: Når dårlig lovgivning skaber splid i praksis

Af Dina Raabjerg, Ligestillingsordfører, Det Konservative Folkeparti

I 10 år har folk kunnet ændre deres CPR-nummer til det modsatte køn. Det der også er kaldt juridisk kønsskifte. I denne uge behandler vi i Folketinget et forslag om at ændre den lov. Det bliver en debat, der ikke kun kommer til at handle om ideologi, men som også vil handle om lovens kvalitet. For loven, der har 10 år på bagen, har givet lige præcis det rod i praksis, der blev advaret om.

For uanset holdning til juridisk kønsskifte skal en lov være klar, konsistent og administrerbar – og det har denne lov aldrig været. Ligeledes har man aldrig lavet en ordentlig vurdering af, hvilke konsekvenser loven ville have i praksis. Endelig er loven et skræmmende eksempel på, hvad der sker, når lov-håndtaget bliver brugt til signalpolitik frem for gennemtænkt regulering.

Et af de største problemer er, at loven ikke har en praktisk definition.

Man ansøger – man får nyt cpr. nr. – bum færdig – og hvad så? Det har skabt en lang række problemer. Blandt andet på de københavnske kvindekrisecentre. For hvor placeres de mennesker, der har skiftet juridisk køn til kvinde, men fremstår som en mand? Her påvirker tilstedeværelsen af biologiske mænd voldsramte kvinder.

Derudover vurderes ansøgeren slet ikke. I stedet for kun at hjælpe transkønnede kan alle og enhver ændre juridisk køn – og man kan skifte frem og tilbage, så tit man ønsker. Det har resulteret i sager med biologiske mænd i kvindelige omklædningsrum og kvinder, der føler sig utrygge over det.

Et andet eksempel på den manglende konsekvensvurdering er de retningslinjer, som myndigheder og institutioner mangler. Ifølge et brev fra LGBT+ Danmark til Folketinget fra februar 2024 har 23 personer mistet adgang til dagpenge, boligstøtte og SU, fordi systemet ikke kunne håndtere juridisk kønsskifte. Loven burde have været testet for systemfejl, men blev vedtaget i blinde.

For at kunne administrere har man været nødt til at justere andre love og vejledninger – fx abortloven, hvor ordet “kvinde” blev skrevet ud. En grotesk konsekvens af manglende grundighed.

Det giver også problemer i de danske fængsler, hvor man er placeret efter køn. Det giver problemer med vores sundhed – for der er biologiske forskel på, hvordan man behandler og forebygger sygdomme blandt mænd og kvinder.

Loven har også belastet retssystemet, hvor borgere med juridisk skiftet køn har hævdet rettigheder. Fx en voldtægtsdømt transkvinde, der ville afsone i kvindefængsel og kropsvisiteres af kvinder. Sagen endte i Højesteret.

Den største ironi er, at loven har mistænkeliggjort transpersoner, der bare gerne vil leve i fred. Fordi mange frygter, at juridisk kønsskifte bliver misbrugt. I breddeidrætten har det ført til eksklusion frem for inklusion, da tolerancen er faldet pga. manglende hensyn til sportens biologiske virkelighed. Når en lov skader dem, den skulle hjælpe, så har man fejlet katastrofalt.

Loven om juridisk kønsskifte bør derfor revideres grundigt. Og samtidig bør man tage en kritisk drøftelse af Justitsministeriets lovsekretariats rolle og kompetence, så den slags uklare love ikke oftere ser dagens lys.