Skriftlig indlæg til generalforsamlingen 2024

Skriftlig beretning fra Bo Jensen som var forhindret i personlig deltagelse i foreningens generalforsamling

 

2023 blev et på samme tid tumultarisk og godt år i Region Midtjylland set gennem konservative brilleglas.

Først havde vi den triste sag på mavetarmkirugisk afdeling på Århus Universitetshospital med forsinket kræftbehandling og underinformation af patienter og pårørende vedr. deres krav og muligheder. Denne sag førte til fire meget kostbare afskedigelser på Skejby, og indirekte til at halvdelen af koncerndirektionen på Skottenborg i Viborg – herunder Regionsdirektør Pernille Black Hansen tog sit gode tøj og gik.

At ingen i verden er uundværlig har vi set seks gode eksempler på i både Skejby og Viborg, og jeg er fortrøstningsfuld med, at vi nu har fået genetableret to velfungerende organisationer – også på Skejby hvor jeg desværre selv har haft fornøjelsen at besøge en kræftsyg kollega to gange her hen over årsskiftet.

På overfladen og når man lytter til patient og famile er der tale om er mønsterbrug, som vi kan være stolte af og glædes ved at være dansker.

Fra konservativ side har vi fra starten positioneret os som 6 borgerlige stemmer, der arbejder med stor indflydelse.

Vi var med i konstitueringen for to år siden, og vi var med i budgetforliget både for 23 og 24.

Fra lokalt hold fik vi den triumf, at det Dina og jeg gik til valg på i hhv 21 til Regionsrådet og 22 til Folketinget nu ser ud til at ske fyldest.

Nemlig at få etableret dele af et medicinstudie i Herning fra september næste år. Hvis alt gå efter planen starter der et hold på 30 eller 40 andendelsstuderende op på et studie på Gødstrup rettet mod almen medicin. Og det skal forhåbentlig på sigt af 4-5 år gøre, at det også vil være muligt at bevare den praktiserende og selvstændige familielæge i VestDanmark. Og det med familielægen er i den grad konservativ kernepolitik.

Personligt har jeg også været involveret i budgetforliget, når det gælder Silkeborg Sygehus. Ved at stemme med forliget i stedet for at sætte sig op i et træ og surmule, har jeg i al beskedenhed bidraget til at afbøde den nedskæring, som Silkeborg måtte igennem, hvis vi skulle lykkes med at finde de 237 millioner som var det spareøvelsen lød på, efter at Regionens økonomi er blevet undergravet af stigende udgifter til lægebesøg og ikke mindst Ozympic- præparatet.

Så skulle der virkelig tages ved, men heldigvis ser det ud til, at vi nu nøjes med en reduktion fra 915 til 820 årsværk på Bakken oven for Hjejlen. Det er af en enorm betydning for en kommune, at have en sådan vidensarbejdsplads lige midt i byens hjerte. Og det skal de være glade ved. Det har man hverken i Skive, Holstebro eller Ikast for den sags skyld.

Mit håb er, at der nu falder ro, og personalet igen vil begynde at arbejde med og ikke imod systemet. I så fald vil vi nemlig være i stand til ikke blot at bevare men også udvikle mange af de ting som man er så dygtige til i Silkeborg. Ikke mindst på det ortopædkirurgiske område.

Der bliver masser at tage fat på i tiden frem. Og det er spændende, og det er gået i blodet på mig. Ikke så voldsomt som det gjorde på Christian Thøgersen og Ove Nørholm i gamle dage, men det snerper derhenad. Derfor har jeg også besluttet at genopstille og forsøge at få mit medlemskab fornyet, hvis der vel at mærke er noget, der hedder regioner i 2026.

Vi afventer spændt de løsningsforslag som strukturkommisionen lægger frem om et kvartals tid på fremtidens danske sundhedsvæsen.

Vores parti er delt i spørgsmålet om regioner eller ej. Personligt vil jeg være meget ked af, hvis det danske sundhedsvæsen, psykiatri, trafiknet og tvister om råstofsudvikling og forurening skal løses og styres fra Slotsholmen og Christiansborg alene. Så vil jeg i hvert fald nødigt være indbygger i VandkantsDanmark.

Men nu er jeg jo også farvet ad Pommern til – men godt to års arbejde har gjort at jeg er kommet til at kende til tingene indefra.

Spændt på om det skal fortsætte to eller seks år mere.

 

Med venlig hilsen

Bo Jensen

Regionsrådsmedlem